Materiale ved vejledning af 2-sprogede unge og deres forældre.
Formål og målgruppe:
Målgruppen for materialet er vejlederen, der kan bruge det i kontakten med de to-sprogede unge og deres forældre. Det er primært et opslagsværk med links til relevante hjemmesider og publikationer samt info og læsning til vejlederen. Desuden er der hjemmesider og materialer som henvender sig direkte til den unge og dennes forældre, som kan bruges supplerende med samtaler.
Formålet med at samle materialer der henvender sig til de to-sprogede unge og forældre, er at gøre det let tilgængelig for vejlederen at få et hurtigt overblik over hvad der findes af informationer til unge med anden etnisk baggrund end dansk.
Under materialer kan du finde:
Gode råd til forældre omkring deres børns skolegang og trivsel.
Sprog: bosnisk, dansk, tyrkisk, pashto, urdu, somalisk og arabisk
Hæfte fra Studie og Erhverv, www.se.dk
Sprog: dansk, urdu, farsi, arabisk, engelsk, somali og tyrkisk
I dette hæfte kan du finde kort information om introkurser, brobygning og tilmelding til ungdomsuddannelse.
Under materialer kan du finde følgende:
Er en guide der er målrettet de unge, som skal i gang med at søge praktikplads.
Sprog: dansk, tyrkisk, urdu, somalisk og arabisk.
Sprog: dansk, engelsk, arabisk, tyrkisk, somali
- En uniform, mange muligheder. Bliv klædt på til en meningsfuld fremtid.
Materiale til elever der gerne vil være i politiet, forsvaret eller beredskabet.
Under materialer kan du finde følgende:
Produktionskolen – vejen til uddannelse og arbejde
Sprog: somalisk, arabisk, urdu og tyrkisk.
Under ”find din efterskole” og ”brochurer og litteratur”, er der en link til film om efterskoler.
Filmen 105 søskende og 18 forældre, kan fås i 3 versioner, dansk, tyrkisk og en DVD med tyrkisk, somali, urdu, bosnisk, serbisk, kroatisk, arabisk, engelsk og dansk.
Ligeledes kan man under ”find din efterskole”, ”brochurer og litteratur” og ”brochurer” både bestille et materiale på engelsk og en tegnefilm.
Et hæfte som beskriver efterskoleformen på sprogene dansk, engelsk, tyrkisk, arabisk, bosnisk/kroatisk/serbisk, somali, urdu og farsi. Kan bestilles ved henvendelse til Efterskoleforeningen,info@efterskoleforeningen.dk Tlf. 3312 8680
Gå i den grønne boks i venstre side og vælg om efterskolen, vælg tosprogede på efterskole, og under efterskolestipendier er der et ansøgningsskema og eksempler på egenbetaling.
Litteratur omkring efterskole
17. jan 2009 ... Efterskoler vil gerne tage del i integrationsarbejdet, ... og om det involverer alkohol og cigaretter, siger Maren Ottar Alstrup. Annonce ...
Læs om kommunepuljen, forskellige aktiviteter og støttemuligheder
Under materialer i menulinjen kan man downloade brochuren om højskoler. Følgende sprog findes: somali, farsi, urdu, arabisk, tyrkisk, serbokroatisk, swahili og dansk.
Informationer om hvad ungdomsskolen er og hvilke tilbud der er.
Lokale ungdomsskoler:
UU-Nordvest:
UU-Roskilde:
UU-Lolland-Falster:
UUV-Køge Bugt:
UU-Sjælland Syd
UU-Vestsjælland:
Under ”GS” (gymnasial supplering) læs om gymnasiale indslusningsforløb for
flygtninge og indvandrere (GIF) – Læs mere på www.gsdanmark.dk
Læs om FVU (Forberedende Voksenuddannelse) og AVU (Almen Voksenuddannelse).
Søg på de lokale VUC centre på kortet og se hvad de tilbyder to-sprogede unge
Kommunerne skal tilbyde et introduktionsprogram til hver udlænding, som er omfattet af integrationsloven, og som er fyldt 18 år på tidspunktet for kommunens overtagelse af ansvaret for udlændingen.
Kommunen kan desuden vælge at tilbyde et introduktionsprogram til mindreårige uledsagede flygtningebørn, inden de fylder 18 år. (alternativ: Modtage- og Sprogklasser i kommunerne)
Introduktionsprogrammet skal sikre, at nyankomne udlændinge integreres hurtigst muligt og mest hensigtsmæssigt i det danske samfund ved at støtte nyankomne udlændinge i at tilegne sig de sproglige, kulturelle, faglige og andre forudsætninger, der er nødvendige for at kunne deltage i samfundslivet på lige fod med andre borgere.
Programmet skal også sigte mod, at udlændinge så hurtigt som muligt bliver selvforsørgende.
Kommunen kan i særlige tilfælde undlade at tilbyde et introduktionsprogram. Særlige grunde kan være fysiske eller psykiske handicap, torturoplevelser eller stærk traumatisering.
Introduktionsprogrammet for den enkelte udlænding varer i højst tre år og skal have et omfang af gennemsnitligt mindst 37 timer om ugen.
Introduktionsprogrammet omfatter danskuddannelse i op til 3 år.
Kommunen kan derudover give tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. Kommunen kan desuden yde støtte til en mentorfunktion til udlændinge, der deltager i tilbud.
Kommunen kan også efter en konkret vurdering give disse tilbud til familiesammenførte og andre, der er blevet tilbudt et introduktionsprogram, men som ikke modtager introduktionsydelse.
Undervisning
Danskundervisningen på sprogcentrene følger lov om danskuddannelser.
Der er 3 danskuddannelser for indvandrere i Danmark, fastlagt af integrationsministeriet. Hver uddannelse består af 6 moduler. Efter hvert modul er der en test som skal bestås, for at man kan fortsætte på næste modul. Hver danskuddannelse afsluttes med en statskontrolleret prøve.
Læs mere om lov om danskuddannelser på integrationsministeriets hjemmeside.
Prøve i Dansk 1
Dansk 1 starter med et alfabetiseringskursus for alle dem, som ikke har lært det alfabet, vi bruger i Danmark.
Prøve i Dansk 2
Dansk 2 er for indvandrere, som har gået i skole i hjemlandet, typisk folkeskolen.
Prøve i dansk 2 er en forudsætning for optagelse på SOSU-uddannelsen, AMU kurser og Teknisk skole. MedPrøve i dansk 2 kan eleven søge tidsubegrænset ophold.
Prøve i Dansk 3
Dansk 3 er for indvandrere, som allerede har en uddannelse fra deres hjemland. Det er den mest krævende danskuddannelse.
Prøve i dansk 3 er en forudsætning for optagelse på en lang række uddannelser i Danmark. Med Prøve i dansk 3 kan eleven søge tidsubegrænset ophold og dansk indfødsret.
Danskuddannelse 1, 2 og 3 afsluttes med en mundtlig og en skriftlig statskontrolleret prøve. Kravene og spørgsmålene er udarbejdet af ministeriet og prøverne bedømmes af en af sprogcentrets lærere og en censor fra en anden skole.
Eleven kan melde sig til en prøve, hvis han/hun har fulgt danskundervisningen på et sprogcenter eller hvis eleven har lært dansk derhjemme eller af en privatlærer. Er eleven selvstuderende koster det kr. 1108,00 per prøve (2009 satser)
Tilmelding
Eleven tilmeldes et sprogcenter ved direkte henvendelse eller gennem kommunens forvaltning. På visitationsmødet med en vejleder, findes det passende niveau og der tages beslutning om eleven skal starte på dansk 1, dansk 2 eller dansk 3.
På mange centre er der oprettet ungeklasse/r. Der er både dansk, engelsk, matematik og orientering på skemaet. De unge går i skole 30 timer om ugen.
Danskundervisningen er den samme som for de voksne. Hver kursist undervises på sit niveau.
Indfødsretsprøven
På sprogcentrene er der mulighed for at tage Indfødsretsprøven.
I indfødsretsprøven testes elevens viden om det danske samfund, historie og kultur. Det er en multiple choise prøve med 40 spørgsmål, som skal besvares på 45 minutter. For at få dansk indfødsret skal eleven have 32 rigtige svar.
Eleven kan øve sig på forhånd ved at læse bogen ”Danmark før og nu”. Bogen kan købes som bog og CD eller downloade den fra integrationsministeriets hjemmeside.
Lokale sprogcentre:
SIK
Elmegade 19, 4400 Kalundborg
www.lof-sprogcenter.dk
info@lof-sprogcenter.dk
Tlf.: 59 51 39 45
Holbæk Sprogcenter
Lundemarksvej 24, 4300 Holbæk
www.holbsprog.dk
post@holbsprog.dk
Tlf.: 59 43 62 62
Køge Sprogcenter
Tigervej 39, 4600 Køge
www.sprogcenter-koege.dk
Sprogcenter@koege.dk
Tlf. 56676660
Roskilde Sprogcenter
Maglehøjen 6
4000 Roskilde
sprogcenter@roskilde.dk
Tlf.: 46316530
Ringsted Sprogcenter
www.laerdansk.dk
Sorø og Slagelse Sprogcenter
www.slagelsesprogcenter.dk
Næstved Sprog- og Integrationscenter
Kasernevej 20, 4700 Næstved
www.nsi-center.dk
nsi-center@nsi-center.dk
Tlf.: 55735508
Guldborgsund Sprog- og Integrationscenter
Kraghave Gaabensevej 100, 4800 Nykøbing F
sprog@guldborgsund.dk
Tlf. 54731750
Uddannelser i udlandet
www.su.dk – Siden kan både læses på dansk og engelsk
Generelle betingelser for at få SU
Hvis eleven/studerende ønsker SU, skal eleven/studerende:
- være fyldt 18 år (eleven/studerende kan få SU fra kvartalet efter eleven/studerende er fyldt 18)
- går på en uddannelse der er godkendt til SU – listen med SU godkendte uddannelser
- være dansk statsborger
- hvis eleven/studerende ikke er dansk statsborger, skal man opfylde særlige betingelser
- være studieaktiv
Eleven/studerende må ikke modtage anden offentlig støtte eller tjene for meget ved siden af SU.
Særlige betingelser for elever/studerende som ikke er danske statsborgere
Hvis eleven/studerende ikke er dansk statsborger, kan eleven/studerende søge SU efter Danske eller EU regler – Ligestilling efter danske regler eller Ligestilling efter EU regler.
Når eleven/studerende søge SU første gang, skal der søges SU i minSU og der skal udfyldes et særligt oplysningsskema for udenlandske statsborgere. Eleven/studerende skal være logget ind på minSU for at kunne udfylde SU ansøgningsskema.
Eleven/studerende kan logge sig in på minSU med en pinkode eller digital signatur.
Pinkoden kan bestilles online på SU’ hjemmeside. Digital signatur bestilles danID’ hjemmeside.
Det er uddannelsesinstitution som har ansvar for at hjælpe eleven med at søge SU.
Du som vejleder kan være behjælpelig med at fortælle om proceduren, hjælpe med at bestille pinkode eller digitalsignatur og henvise til uddannelsesstedet.
Elever/studerende som fylder 18 år og som ikke er danske statsborgere, skal forlænge deres opholds- og arbejdstilladelse.
Det er en god idé, at elev tager kopi af opholds- og arbejdstilladelsen inden den sendes til Udlændingestyrelsen. Kopi af samme skal vedlægges SU ansøgningen og Oplysningsskemaet.
Endvidere skal eleven/studerende have de korrekte oplysninger/dato for indrejse i DK, evt. arbejdsforhold og indtjening.
Efter Bekendtgørelse nr. 704 kap. 6 §§ 13 og 14 (30. juni 2008) er der mulighed for særlig støtteordning til unge (særlige vejledningsinitiativer, herunder mentorer i 9. klasse):
Hvad siger loven?
§ 13. Kommunen skal sørge for, at der gennem Ungdommens Uddannelsesvejledning, etableres en mentorordning for de elever i 9. klasse, som skønnes at få særlige vanskeligheder ved overgangen til de erhvervsrettede ungdomsuddannelser, jf. § 14.
Stk. 2. På kommunens initiativ etableres et samarbejde mellem Ungdommens Uddannelsesvejledning og områdets erhvervsrettede ungdomsuddannelsesinstitutioner om anvendelse af mentorer. Det lokale samarbejde skal sikre et tæt samspil med andre mentorordninger på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser og kommunen og blandt andet medvirke til at understøtte, at eleven kan have den samme mentor i 9. klasse og på de indledende dele af den erhvervsrettede ungdomsuddannelse.
Stk. 3. Kommunerne har pligt til at sikre, at den enkelte mentor er tilstrækkelig forberedt på den aktuelle mentoropgave, og at vedkommende har de nødvendige forudsætninger for at kunne løfte opgaven til gavn for den unge.
Stk. 4. Kommunens forpligtelser over for mentor ophører, når eleven påbegynder ungdomsuddannelsen. Ungdomsuddannelsesinstitutionen kan vælge at fortsætte mentorordningen efter eleven er påbegyndt ungdomsuddannelsen. I givet fald overtager ungdomsuddannelsesinstitutionen forpligtigelserne overfor mentor.
Hvad er en mentorordning?
§ 14. Mentorordningen, der er en personlig støtte til unge med særlige vejledningsbehov, understøtter den unges påbegyndelse og fastholdelse i en ungdomsuddannelse.
Stk. 2. Mentor er bindeled mellem den unges privatsfære og uddannelsessystemet og hjælper den unge med at etablere kontakt til relevante myndigheder og forsøger at inddrage den unges familie i løsningen af problemerne.
Stk. 3. Arbejdet som mentor kan udføres på såvel lønnet som ulønnet basis, jf. § 13. stk. 3.
Stk. 4. Den unge skal give sit samtykke til at få en mentor tilknyttet og for unge under 18 år skal forældremyndighedens indehaver ligeledes give sit samtykke hertil.
Hvem er målgruppen?
Målgruppen er unge i 9. klasse, der af forskellige årsager (personlige, sociale eller faglige) har behov for særlig omsorg eller vejledning. Det kan være:
For at finde disse elever foretager UU-vejlederen i samarbejde med klasselæreren/klasseteamet en gennemgang af alle elever i 8. klasse med henblik på at kunne tilbyde potentielle elever et mentorforløb.
Hvordan fungerer mentorordningen?
Mentorerne har to hovedopgaver. De er faglige mentorer i forhold til fastholdelse af den unge i et uddannelsesforløb, hvor de udfylder en motiverende og rådgivende rolle – fx ved at følge den unge på første besøg på den nye skole, understøtte fremmøde eller hjælpe med at finde en praktikplads i grundforløbet.
Den anden funktion er rollen som social mentor, hvor mentorerne hjælper mentee med afklaring af personlige og sociale problemer – fx ved at følge den unge til psykolog, finde fritidsjob, understøtte fritidsaktiviteter m.m.
Litteratur
Af Helene Valgreen og Lone Nordskov Nielsen, Studie & Erhverv.
Kan bestilles på www.se.dk
Unge med anden etnisk baggrund som ønsker at komme på en efterskole, har mulighed for tilskud fra efterskoleforeningen.
Se definitionen af integrationselev
Det administrative del af arbejde ligger hos efterskolen og efterskolernes sekretariat. Du som vejleder skal bare lave en uddannelsesplan og under bemærkninger anmode skolen om at søge støtte.
I tilfælde af, at eleven ikke opfylder ovenstående krav, er der mulighed for at søge individuel supplerende støtte som den enkelte efterskole kan bevilge. Bopælskommunen kan også hjælpe.
Undervisningsministeriets tillægstakst for indvandrere, flygtninge og efterkommere gør det muligt for højskolerne at skabe særligt gode økonomiske betingelser for, at minoritetsunge kan komme på højskole.
Læs hvad tillægstaksten er på og hvilke andre muligheder der er for tilskud.
Hvis man har en formodning om, at samtalen ikke kan foregå optimalt på dansk, bør der insisteres på brug af tolk med henvisning til, at det er fagpersonens ansvar, at informationen gives og forstås begge veje uden uklarhed.
Tolken benyttes altså ikke kun for den unge og familiemedlemmers skyld, men også for at den sagkyndige har garanti for, at kommunikationen foregår optimalt, således at der kan træffes de rigtige beslutninger på det rigtige grundlag.
Vejledende principper for brug af tolk
Hvornår man skal benytte tolk, kan nogle gange være en vanskelig vurdering. Men skal der samtales med en person, der ikke formodes at kunne forstår det talte eller skrevne samt udtrykke sig nuanceret på det danske sprog, kan det være nødvendigt at bruge tolk, så misforståelser og misvisende forsimplinger undgås.
Brug af tolk er ikke en luksus, men udtryk for en professionel tilgang til opgaven, og den sagkyndiges garanti for, at man får og giver den nødvendige information. Har man ikke erfaring med at benytte tolk, kan det opleves som en vanskelig opgave at samtale gennem en formidler.
Men hvis man følger nedenstående råd, behøver manglen på erfaring ikke at gå ud over kvaliteten af samtalen.
lader sig oversætte simultant. Tal i et klart, utvetydigt sprog, tre-fire sætninger ad gangen, og hold inde, hvis tolken markerer, at det er ved at blive for omfattende. Ellers vil vedkommende ikke kunne samle op og tolke korrekt og kvalificeret.
Under organisationer kan du finde følgende:
Links om foreningsarbejde og landsdækkende tværkulturelle foreninger.
Under kultur kan du finde følgende:
KultuNaut er en søgemaskine, hvor du kan søge på forskellige aktiviteter i hele landet, indenfor områderne motion, sport, teater, musik, udstillinger, film mm.
Informationer om hvad ungdomsskolen er og hvilke tilbud der er.
På siden er der informationer om klubber for forskellige aldersgrupper, ungdomsskolen, spejder og musikskolen.
Lokale ungdomsskoler:
UU-Nordvest:
UU-Roskilde:
UU-Lolland-Falster:
UUV-Køge Bugt:
UU-Sjælland Syd
UU-Vestsjælland:
Vi kan ikke redde verden – men jeg er nødt til at starte her fra mit kontor
(Klik på link i venstre menu Om skolen, derefter Inspektørens spalte)
Af Hüseyin Duygu inspektør på Lautrupgårdsskolen i Ballerup